Oversete krimiperler

Find gode krimier og spændingsromaner, der fortjener flere læsere.

Det er let at vende tilbage til de samme krimiforfattere og serier. Men uden for bestsellerlisterne venter masser af mordgåder, mysterier og spændingsromaner, som fortjener at blive opdaget.

Her har vi samlet krimier til dig, der gerne vil bevæge dig lidt væk fra de mest oplagte valg. Rejs tilbage i tiden med historiske mysterier, find korte serier, du kan overskue, gå om bord i krimier fra Norden og resten af Europa, eller vælg en mere hyggelig mordgåde, hvor stemning og karakterer fylder mindst lige så meget som forbrydelsen.

Fælles for bøgerne er ikke én bestemt type krimi, men muligheden for at finde en fortælling eller en forfatter, du måske ikke allerede kender.

Gå på opdagelse i de oversete krimiperler, og find en ny favorit blandt bøgerne.

Korte serier

Vil du gerne følge de samme karakterer gennem flere sager uden at skulle i gang med en serie på 15 bind? 
Her finder du kortere krimiserier med plads til både spænding og genkendelige hovedpersoner.

Historiske krimier

Mordgåder og mysterier flytter med tilbage i tiden. 
Her bliver forbrydelserne flettet sammen med historiske miljøer, perioder og begivenheder, hvor efterforskningen foregår uden nutidens teknologi.

Hyggekrimier

Mord behøver ikke være blodige og brutale for at være spændende. 
Her er tempoet lidt roligere, miljøerne får god plads, og mysterierne kan nydes uden de mørkeste sider af krimigenren.

Mord i Norden

Kolde landskaber, små samfund og hemmeligheder under overfladen. 
Nordiske krimier, hvor miljøet og stemningen er en vigtig del af spændingen.

Mord i Europa

Tag på krimirejse gennem Europa. 
Her møder du forbrydelser og mysterier i forskellige lande og miljøer, hvor lokale steder og stemninger giver hver historie sit eget særpræg.