Kan du ikke selv komme på biblioteket, så kommer biblioteket til dig!
Med dette tilbud kan du få bøger, lydbøger og andre materialer fra Herning Bibliotekerne leveret direkte hjem til dig.
Vi hjælper dig gerne med at finde noget, der passer til dig og dine interesser. Du kan blandt andet låne romaner, fagbøger, bøger med stort skrift, lydbøger, film og musik.
Tilbuddet er for dig, der bor i Herning Kommune og på grund af fx sygdom, handicap eller nedsat bevægelighed ikke selv har mulighed for at komme på biblioteket.
Det er gratis at benytte Bogen kommer.
Vil du høre mere eller tilmelde dig?
Kontakt:
Birgit Østergaard Jensen
bibboj@herning.dk
Tlf. 22 13 27 50