Til sidst kommer det frem. Kom med bag kulisserne i de største danske politiske afsløringer
- Pris
-
Billet: 50 DKK
- Sted
-
Biblioteket i Herning
Østergade 8,
7400 Herning - Lokale ABC
Hvordan bliver en hemmelig frokost til en rigsretssag? Hvad kræver det at konfrontere magten – og hvem tør stå frem, når sandheden skal frem i lyset?
I sin nye bog ”Til sidst kommer det frem” tager Christian Jensen, chefredaktør på Politiken, os med helt ind bag kulisserne i nogle de største afsløringer fra de seneste årtier. Her fortæller han om det journalistiske håndværk, der sjældent ses udefra – om de fortrolige møder, de anonyme kilder, de hemmelige tip og de modige whistleblowere, som har været med til at ændre verdenshistorien.
Bogen – og foredraget denne aften – trækker tråde fra afdækningen af A.P. Møllers rolle under 2. verdenskrig til arbejdet med nogle af verdens mest kendte whistleblowere som Edward Snowden og Chelsea Manning. Vi hører også historien bag afsløringen, der førte til rigsretssagen mod Inger Støjberg – en sag, der begyndte med et anonymt tip - en forårsdag i 2017.
Christian Jensen giver et sjældent indblik i det journalistiske maskinrum, hvor idealer, etik og menneskelig tvivl mødes. For bag enhver overskrift findes mennesker, der tager chancer – både dem, der skriver, og dem, der taler.
”Vores samfund er ikke stærkere end de kilder, der tør stå frem – åbent eller anonymt,” skriver Christian Jensen.
Denne aften på Herning Bibliotekerne deler han fortællingerne om dem, der gjorde det – og om, hvordan sandheden, til sidst, altid finder vej.
Billetter
Se også
-
Foredrag og debatWhat the States?
Vær med når vi snakker amerikansk politik og Trump "krig" mod mangfoldighedBiblioteket i HerningGratis -
Foredrag og debatSandheden under pres: Hvordan finder vi tilbage til samtaler baseret på viden?
Få redskaber til at genfinde en samtale, der bygger på viden frem for følelserBiblioteket i Herning50 DKK -
Foredrag og debatNår vi mødes: Bag om Badehotellet
Kom med bag kulisserne med Ulla VejbyBiblioteket i Herning50 DKK -
Foredrag og debatWhat the States?
Vær med når vi snakker amerikansk politik og Trump "krig" mod mangfoldighedBiblioteket i HerningGratis -
Foredrag og debatKrigen ved Europas ende
Ukraine set tæt på – krigens hverdag og Europas skæbneBiblioteket i HerningGratis